Hvilke behandlinger tilbyder vi?

Vi tilbyder medicinsk sedation ved behandling

- hos din egen tandlæge

Som noget nyt i Danmark

tilbyder vi medicinsk sedation

- hos egen tandlæge

Hvad er sedation, og hvorfor er det en god løsning?


Hovedformålet med medicinsk sedation er at give dig en tryg og smertefri oplevelse af din tandlægebehandling. Dette foregår uden at gå på kompromis med din sikkerhed og giver samtidigt din tandlæge mulighed for at kommunikere med dig under hele behandlingen. Ved medicinsk sedation vil du bl.a. selv kunne bide sammen, gabe op og andet relevant, der sikrer en veludført tandbehandling.


Medicinsk sedation betyder beroligelse på latin og bliver udført af erfarne og dygtige anæstesilæger. En anæstesilæge er det samme som en narkoselæge. Ofte er begrebet fuld narkose forbundet med en bedøvelsesform, hvor man som patient sover fuldstændigt, og ikke trækker vejret selv. Under en behandling med medicinsk sedation trækker du selv vejret, men har en sløret bevidsthed og efterfølgende formentlig ingen hukommelse af forløbet.


Ved medicinsk sedation starter du med at få lagt et drop i hånden, herigennem vil du få både smertestillende og angstdæmpende medicin. Medicinen tilpasses under hele behandlingen, så du får den dosis, der er nødvendig for netop dig. Under hele tandlægebehandlingen vil anæstesilægen sidde ved din side og observere, hvordan du har det. Anæstesilægen vil blandt andet måle din puls, dit blodtryk og iltmætningen i dit blod. Du trækker selv vejret under medicinsk sedation og vil ikke sove dybere, end vi kan kommunikere, når der er behov for det.

Efter endt behandling vil du formentlig ingen eller meget begrænset hukommelse have af forløbet, og du vil umiddelbart efter kunne gå ud i venteværelset.


Du vil muligvis opleve lidt træthed, men dette vil sandsynligvis forsvinde hurtigt. Du må dog ikke efterfølgende selv køre bil og skal derfor have en ledsager til at hente dig. Ligeledes skal din ledsager blive hos dig i 6 timer efterfølgende.


Vi forventer ingen større bivirkninger efter medicinsk sedation, da vi i modsætning til fuld narkose bruger en væsentlig mindre mængde bedøvelsesmiddel. De normale bivirkninger efter fuld narkose er ondt i halsen, hovedpine, kvalme, opkastninger og muskelsmerter, bivirkninger som stort set ikke opleves efter medicinsk sedation.


Sedation ved behandling hos egen tandlæge

Sedation er en god løsning, hvis du oplever ubehag eller angst, når du skal til tandlægen.

Det er også en god løsning, hvis du skal igennem en større behandling, hvor du gennem din tandlæge er blevet anbefalet sedation ved Anæstesilægen.dk

Vi tilbyder dig en behandling, hvor du gennem hele processen føler dig tryg og i kompetente hænder.

Processen starter ved første henvendelse og slutter først, når du er færdig hos tandlægen - og er klar til at tage hjem. Efterfølgende vil din anæstesilæge kontakte dig som opfølgning på dit forløb.

Anæstesiologer til private hospitaler

Vi tilbyder anæstesiologisk personale til dit private hospital. Vi arbejder både på større hospitaler og mindre klinikker.